Bælgfrugter er proteinrige og næringsrige

Bælgfrugter — altså bønner, ærter og linser — er proteinrige, fiberrige, forholdsvis kaloriefattige og fyldt med gavnlige plantestoffer. De er velsmagende (eller kan tilberedes, så de er velsmagende).

kalorietabel-brugervejledning

sikker-slank-forloeb3

Slankeværdi faveskala:
Slankeværdi 10-9 Slankeværdi 8-7 Slankeværdi 6-5 Slankeværdi 4-3 Slankeværdi 2-1

Bælgfrugter er sund og effektiv slankemad

Bælgfrugter
Bælgfrugter er bønner, ærter og linser

Bælgfrugter har en forholdsvis høj slankeværdi. Det skyldes blandt andet deres høje indhold af protein, kostfibre og resistent stivelse, som gør, at de mætter rigtig godt og er meget næringsrige i forhold til deres kalorieindhold.

Bælgfrugter er rige på gelédannende og mættende kostfibre, som blandt andet er med til at stabilisere dit blodsukker og hæmme din lyst til søde sager.

Bønner, ærter og linser har også et højt indhold af proteiner samtidig med, at de er forholdsvis fedt- og kaloriefattige.

Grøntsager indeholder et væld af gavnlige vitaminer, mineraler, antioxidanter, kostfibre mv., og er samtidig meget væskerige og kaloriefattige.

Bælgfrugter og grøntsager er derfor en god kombination, når du vil ned i vægt.  Selv en lille portion bælgfrugter — gerne sammen med mange grøntsager — kan give en god og langvarig mæthedsfornemmelse.

De fleste danskere undgår helst bønner, ærter og linser, fordi de ikke er vant til at spise dem. Det er en skam, da de er sunde og fx kan være en glimrende erstatning for kød. De indeholder langt flere sunde næringsstoffer end kød og andre animalske fødevarer. De kan let tilberedes, så de er velsmagende.

Du kan finde en del opskrifter med bælgfrugter under vegetaropskrifter på slankeopskrifter.dk

Bælgfrugter suger meget vand, når de står i blød og/eller når de koges, hvilket sænker deres kalorietæthed drastisk. 100 gram kogte bælgfrugter (i modsætning til rå bønner, ærter og linser, som nævnt i tabellen) vil kun indeholde fra omkring det halve til en tredjedel af de nævnte kalorier efter, de er tilberedt.

Du kan spise bælgfrugter som ingrediens i salat, men de kan også sagtens erstatte kød og andre animalske fødevarer som proteinkilde. Bælgfrugter kan være den bedste proteinkilde, når du vil tabe dig.

En undersøgelse har vist, at mennesker, der inkluderer bønner i deres kost, generelt set spiser sundere, er slankere og har mindre risiko for fedme.

Læs også i artiklen: Spis bønner og vej mindre