Mælk og mejeriprodukter

Farveskala for slankeværdi. 10 er de mest slankende og 1 de mindst slankende. Læs mere under Slankeværdi.

10-9

8-7

6-5

4-3

2-1

Vi har i Danmark både et stort udvalg og et stort forbrug af mælk og mejeriprodukter.

Grunden til, at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at vi inkluderer mælk og mejeriprodukter i kosten er, at mælk er rig på næringsstoffer.

Læs mere i denne artikel.

Der er dog også mange problemer eller potentielle problemer forbundet med indtagelse af mælk og mejeriprodukter. Nogle af disse problemer berøres kort i artikler fra fødevarestyrelsen på altomkost.dk — blandt andet, at mælk er fattig på jern og hæmmer optagelsen af jern, at ca. 50 % af danskernes alt for høje indtag af mættet fedt kommer fra mejeriprodukter og, at en del mejeriprodukter indeholder store mængder sukker.

Men der er eller kan også være andre problemer forbundet med mælk og mejeriprodukter.

Der har i de senere år været foretaget en række undersøgelser, som ikke har været finansieret af mejeriindustrien, der har tegnet et noget andet billede, end vi tidligere har fået beskrevet.

Det er blandt andet blevet tydeligt, at især visse former for mælk- og mejeriprodukter kan have skadelige virkninger og, at mælk slet ikke gavner knoglerne i den udstrækning, som man tidligere troede.

• I artiklen: Laktoseintolerante har lavere risiko for kræft på videnskab.dk beskrives en undersøgelse, der viser, at personer, der er laktoseintolerante, har en væsentlig lavere forekomst af kræft i lungerne, brysterne og æggestokkene. Det betyder ikke nødvendigvis, at mælk medvirker til disse kræftformer, men når risikoen for kræft i æggestokke, lunger og bryster er væsentlig mindre blandt personer, der udelukker mælk og mælkeprodukter (pga. laktoseintolerance), kan det være et argument for at holde indtagelsen af mælk og mejeriprodukter på et minimum eller helt udelukke dem fra kosten.
• Undersøgelser viser, at der er store forskelle i forekomsten af bryst- og æggestokkræft på tværs af forskellige områder af kloden. Væsentlig flere mennesker rammes af disse kræftformer i Nordamerika, Vesteuropa og Skandinavien end fx i Øst- og Centralafrika, hvor forekomsten er lav. Det har givet anledning til, at flere forskere mistænker, at det store forbrug af mælk og mejeriprodukter i Nordamerika og Vesteuropa medvirker til øget forekomst af kræft i disse regioner.
• En undersøgelse har vist, at kvinder, der drak tre glas eller mere dagligt, var dobbelt så tilbøjelig til at dø tidligt end dem, der drak mindre end et glas.
• Det har i mange år været kendt, at mælk kan øge risikoen for blandt andet prostatakræft. Læs evt. artiklen: Mælk og prostatakræft — hvad viser forskningen?
• Det er naturligvis vigtigt, at kosten indeholder nok calcium, men nye omfattende analyser af undersøgelser har faktisk vist, at ekstra meget calcium i form af mælk eller kalktilskud ikke ser ud til at styrke ældres knogler — i det mindste ikke af betydning. Læs evt. artiklen: Ekstra calcium til ældre styrker sandsynligvis ikke deres knogler

Der er en tendens til, at myndighederne er blevet mindre skråsikre vedr. deres anbefaling af mælk og mejeriprodukter i de senere år, og det må anses for sandsynligt, at der indenfor få år kommer nye officielle anbefalinger om mælk, hvor mælk og mejeriprodukter kun vil blive anbefalet i specielle situationer.

Der er både argumenter for og imod, at inkludere mælk og mejeriprodukter i kosten. Hvis du fx spiser en del animalske fødevarer men ingen mejeriprodukter og kun få grøntsager, kommer du let under 400 mg kalk dagligt — hvilket med den type kost væsentlig øger risikoen for knogleskørhed.

Hvad du kan gøre, hvis du fravælger mælk

Hvis du har laktoseintolerans eller af andre grunde ikke kan tåle mælk — eller hvis du vælger at undgå mælk og mejeriprodukter af etiske eller sundhedsmæssige grunde — behøver det ikke at være et problem. Du kan tværtimod med fordel undgå de uheldige stoffer i mælk og alligevel få nok calcium og andet, mælk indeholder, ved at tilrettelægge en sund og alsidig kost, der blandt andet indeholder rigelige mængder grøntsager.

Læs artiklen: Stærke knogler … hele livet.

Hvad du kan gøre, hvis du vælger mælk

Hvis du ønsker at indtage mælk eller mejeriprodukter, så vælg de fedtfattige økologiske varianter, og hold dig til et enkelt glas eller mindre dagligt.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du vælger de magre produkter — altså fx skummet-, mini- eller kærnemælk frem for let- og sødmælk. Det gælder dog ikke for børn under et år. De fedtfattige varianter er at foretrække, hvis du ikke kan eller ønsker at undvære mælk og mælkeprodukter.

Syrnede mælkeprodukter som eksempel yoghurt, skyr og ost hører muligvis til de bedste mælkeprodukter — især de produkter, der er tilsat gavnlige bakterier (probiotika). Vælg evt. fedtfattig, økologisk yoghurt med probiotika uden sukker.

---

Læs evt. også artiklerne:

Ny undersøgelse sår igen tvivl om mælk

Mælk — godt eller skidt?