Kød, kødpålæg, kødprodukter

For store mængder kød øger risikoen — eller er mistænkt for at øge risikoen — for flere af de såkaldte civilisationssygdomme, herunder type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme, gigt og kræft.

Animalske fødevarer udgør også en væsentlig klimabelastning. Af disse og andre grunde er det en god idé at begrænse indtagelsen af kød og kødprodukter så meget som muligt.

Farveskala for slankeværdi. 10 er de mest slankende og 1 de mindst slankende. Læs mere under Slankeværdi.

10-9

8-7

6-5

4-3

2-1

Undersøgelser har vist, at selv forholdsvis små mængder rødt kød (altså kød fra firbenede dyr som ko, gris, lam og ged) sandsynligvis øger risikoen for kræft. Og mange eksperter anbefaler, at vi højst spiser 300 gram om ugen og, at vi helt undgår forarbejdet kød som bacon, pølser og kødpålæg.

Kød med høj fedtprocent er rig på mættet fedt, og mættet fedt kan være med til at øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Det indeholder også mange kalorier sammenlignet med de magre varianter.

Kød og kødprodukter hører til de fødevarer, der efterlader det største klimaaftryk efterfulgt af ost, smør, æg og mælk.

De laveste klimaaftryk kommer fra de vegetabilske fødevarer. Du kan derfor både spise sundere og reducere madens klimabelastning ved at spise mindre kød og flere grøntsager.

Mindre kød og mere grønt giver vægttab

Også ved vægtproblemer er det en god idé at undvære kødet. Fx viste en undersøgelse, at et vægttab, der holdt på længere sigt, hang sammen med:

• mindre indtagelse af deserter, søde sager og søde drikkevarer
• mindre indtagelse af kød og ost
• øget indtagelse af frugt og grøntsager.

Tips til mindre kød i kosten

• Indtag højst 300 gram kød om ugen. Fisk indeholder omega-3 fedtsyrer og er blandt andet derfor sundere end kød. Erstat eventuelt noget af kødet med fisk.
• Undgå forarbejdet kød, altså kød konserveret ved rygning, saltning eller tilsætning af konserveringsmidler (kødpålæg, skinke, bacon, salami, hotdogs mv.).
• Vælg de fedtfattige varianter.
• Spis altid kød sammen med rigelige mængder grøntsager.
• Erstat noget af det hakkede kød i fx fars med hakkede champignon eller mosede kartofler. Det giver endda mere smag, og gør retten saftigere.
• Tilsæt mange revne, rå eller kogte grøntsager til sammenkogte retter, kødsovs, pizza og lignende.
• Tilsæt revne grøntsager til kødfars— fx revne squash, gulerødder, kartofler og/eller pastinak — og du vil spise mindre kød og flere grøntsager, næsten uden at opdage det.
• Bruger du kødsovs, så prøv at komme almindelige grønne bønner i kødsovsen. De skal bare lige koge med i de sidste 2-3 minutter. Det giver en god smag, og du får trods alt flere grøntsager smuglet ind i din kost på den måde. Prøv også at tilsætte porreskiver og andre grøntsager.
• Begynd et måltid, der indeholder kød, med en råkostsalat. Det er sundt og vil gøre dig delvist mæt, før du kommer til retten med kød, og du spiser måske mindre.
• Vælg retter, der indeholder mange grøntsager og kun lidt kød.

En plantebaseret kost kan være bedst

En fornuftig sammensat plantebaseret kost — med eller uden mindre mængder animalske fødevarer — er sundest.

Det er kendt, at en fornuftig plantebaseret kost, gør det lettere at komme ned i vægt og holde vægten nede — uanset om kosten er helt uden animalske fødevarer eller indeholder moderate mængder af de fedtfattige varianter.

Fødevarestyrelsen skriver blandt andet i artiklen: SPIS MINDRE KØD – VÆLG BÆLGFRUGTER OG FISK:

Kød og æg bidrager både med protein, vitaminer og mineraler. For kød gælder det særligt vitamin B6, vitamin B12 og vitamin A samt mineralerne jern, zink og selen. 

Af hensyn til din sundhed skal du begrænse, hvor meget du spiser af kød fra firbenede dyr – og især forarbejdet kød. Firbenede dyr er fx okse, kalv, lam og gris. Forarbejdet kød er kød, der fx er røget og saltet, herunder kødpålæg, pølser og bacon. …

Bælgfrugter og nødder er gode valg, når du vil spise sundt. Når du spiser planterigt og varieret, er bælgfrugter, nødder og frø gode kilder til protein og andre næringsstoffer. Samtidig er bælgfrugter blandt de fødevarer, der har det laveste klimaaftryk.

I artiklen: VEGETAR ELLER VEGANER: HVAD SKAL DU SPISE OG DRIKKE? skriver de blandt andet …

Der kan være mange grunde til at leve som vegetar eller veganer, og ofte vil flere årsager spille ind. De mest typiske årsager er hensyn til dyreetik, sundhed og bæredygtighed. Andre udbredte grunde er bl.a. smag, æstetik og religion/spiritualitet. 

Vegansk og vegetarisk kost har bl.a. betydning for kostens klimabelastning. Vegansk kost giver generelt den største reduktion i klimaaftrykket efterfulgt af vegetarisk kost og planterige kostformer med mindre kød og mejeriprodukter.

Studier har desuden fundet, at vegetariske kostformer er forbundet med nedsat risiko for nogle typer hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og overvægt, samt visse typer kræft. Det er de samme sundhedsfordele, du får, når du følger De officielle Kostråd. Det skyldes de ligheder, der er mellem de to måder at spise på, nemlig bl.a. meget fuldkorn og mange grøntsager og frugter.