Tidlig morgenmotion var i en ny undersøgelse forbundet med lavere kropsvægt og sundere kostvaner.
Forskere gennemgik to års sundhedsdata om 5.285 deltagere. De deltagere, der primært engagerede sig i moderat til energisk fysisk aktivitet tidligt på dagen (fra kl. 07.00 til kl. 9.00), var mere tilbøjelige til at have et lavere BMI og taljeomkreds sammenlignet med dem, der engagerede sig i moderat til energisk fysisk aktivitet senere (mellem kl. 9.00 og 16.00) eller om aftenen (mellem kl. 17.00 og 20.00).
De deltagere, der var fysisk aktive om morgenen indtog færre daglige kalorier pr. kilo kropsvægt og havde generelt en sundere kost sammenlignet med de to andre grupper. Den lavere kalorieindtagelse forklarer givetvis den lavere vægt.
Nogle tidligere undersøgelser indikerer, at fysisk aktivitet om morgenen efter en faste natten over kan være mere effektiv til at fremme fedtoxidation — den proces, hvorved kroppen nedbryder fedt — sammenlignet med aftenmotion.
Andre undersøgelser peger på, at der måske ikke er et optimalt tidspunkt at træne på. Forskerne understreger derfor, at der er behov for yderligere forskning for at drage mere sikre konklusioner.
Kilder:
Kilde: Ma, T, Bennett, T, Lee, C-D, Wicklow, M. The diurnal pattern of moderate-to-vigorous physical activity and obesity: a cross-sectional analysis. Obesity (Silver Spring). 2023; 31(10): 2638-2647. doi:10.1002/oby.23851
Working Out Early Linked to Weighing Less
Kommentar:
Der er muligvis fordele forbundet med at motionere om morgenen, men det vigtigste er at inkludere motion og fysisk aktivitet i dagligdagen, når det passer dig bedst og er lettest, at gøre motion og fysisk aktivitet til en daglig vane.