Vigtigt at kombinere vægttabsmedicin med god træningsrutine

Et nyt studie viser, at en kombination af vægttabsmedicin og et træningsprogram, hjælper med at fastholde et opnået vægttab.

”Det kræver to timer om ugen, hvor man får pulsen højt op og bliver meget forpustet. … siger Simon Birk Kjær Jensen, der er førsteforfatter på studiet.

”Det er helt klokkeklart i vores data, at dem som har haft et træningsprogram både med og uden fedmemedicin føler sig mindre trætte og har mere energi. De har også en større følelsesmæssig sundhed, altså de får simpelthen bedre livskvalitet,” siger Signe Sørensen Torekov fra Biomedicinsk Institut og tilføjer: ”Det ser vi ikke hos dem, der kun tager medicinsk behandling. De føler sig faktisk mere trætte og energiforladte.”

”På baggrund af studiet vil jeg nærmest fraråde, at man modtager medicinsk behandling, uden man også skruer op for sin fysiske aktivitet, især hvis man ikke har tænkt sig at tage medicinen livslangt … udtaler hun bl.a. ifølge pressemeddelelsen.

Læs mere på nyheder.ku.dk

Kommentar:

Studiet var især finansieret af Novo Nordisk Foundation (Novo Nordisk producerer også vægttabsmedicinen).

Selv om vi altid skal være skeptiske overfor et studie, der er finansieret af producenten af det produkt, der undersøges, er det i hvert fald en vigtigt pointe, at motion har stor betydning for, om man kan fastholde et opnået vægttab.

Det nævnes i pressemeddelelsen, at patienter, der tager vægttabsmedicin, føler sig mere trætte og energiforladte. Det modsatte sker, når overvægtige taber sig ved hjælp af en sund livsstil, hvor de typisk hurtigt oplever øget velbefindende og mere energi. Det er også af den grund bedst at tabe sig med en sund livsstil frem for at tage medicin.