Får du for mange kalorier fra snacks?

Et stort studie viser, at voksne amerikanere i gennemsnit indtager et helt måltids kalorier i form af snacks hver eneste dag.

Her viste det sig, at deltagerne i undersøgelsen i gennemsnit indtog et sted mellem 400 og 500 kcal dagligt udenfor de faste måltider – primært i form af hurtige kulhydrater.

Læs artiklen på videnskab.dk: Amerikanere indtager næsten 25 procent af deres kalorier som snacks.

Det største problem er nok, at kalorierne primært kom fra hurtige kulhydrater (raffinerede og fiberfattige kulhydrater), hvilket i særlig grad kan medvirke til vægtstigning.

Der er givetvis også mange danskere, der får rigtig mange af dagens kalorier fra snacks — og nogle får også en del mere end 25 % af dagens kalorier fra snacks.

Som vi var inde på tidligere mindsker usunde snacks gevinsten ved ellers sunde kostvaner.

En undersøgelse viste, at usunde snacks imellem måltiderne både går ud over helbredet og giver øget tendens til overvægt.

Samtidig viste undersøgelsen, at sunde snacks faktisk var forbundet med en sundere vægt sammenlignet med de deltagere, der ikke spiste snacks eller spiste usunde snacks.

Snacks af god kvalitet kan resultere i bedre metabolisk sundhed og nedsat sult.